Igen i Brug er startet af Charlotte Tøt Jensen i 2016 – Egentlig begyndte det hele med en pludselig opstået interesse for loppemarkeder i 2015 – Inden længe var hjemmet fyldt med smukke ting, men der var slet ikke plads til det hele.
Da butikslokalet i en smuk baggård blev ledigt var drømmen skabt og derfra er det gået slag i slag. I løbet af 2016 kom Shades til; Lampeskærmene blev solgt lige så hurtigt, som de kunne laves, og i dag kan man ikke sige Igen I Brug uden at sige Shades.
"Vi har sandsynligvis landets største udvalg af håndlavede lampeskærme"
Butikken er vokset og nu flyttet i større lokaler i gågaden. Vi sælger i dag et mix af håndlavede lampeskærme, vintage interiør og kunsthåndværk samt enkelte nyproducerede varer, gerne med et bæredygtigt koncept. Derudover sælges hvert år et meget stort udvalg af vintage julepynt fra hele europa, der kan ses i butikken fra start september.
Butikken har i dag flere medarbejdere og har senest udvidet med en webshop: shadesby.dk