Hvad er forskellen på de forskellige lampeskærms-modeller?
En Empire skråner svagt fra top mod bund – Målene viser højden og Diameter øverst/nederst
En Coolie skråner mere markant fra top mod bund – Målene viser højden og diameter øverst/nederst
En cylinder har lige sider – Målene viser højden og diameter
Hvilken fatning har min lampe?
Alle vores skærme hæfter på fatningen
Har du en fatning med omløbsringe passer skærmen - Vi anbefaler en fatning uden afbryder (billedet), hvis man vil have fatningen dækket fuldstændigt.
Har du en gammel fatning evt med bærestativ, så skal du bruge et sæt recesringe og så passer skærmen, hvis du fjerner bærestativet
Har du en fransk fatning, skal du bruge en indsats i skærmens stativ, så hullet bliver mindre og dermed passer til den franske fatning
Skulle du alligevel være i tvivl om din fatning passer på vores lampeskærme, er du velkommen til at sende os et billede af fatningen på kontakt@shadesby.dk. Så kigger vi på det og kommer retur. Vores skærme kan tilpasses 97% af alle fatningstyper.
Hvad er recesringe?
Recesringe er to skiver, der placeres på begge sider af hullet i skærmens stativ – På den måde mindskes hullet, så skærmen passer på gamle fatninger.
Det er vigtigt at den lille forhøjning på recesringene vender opad på begge ringe, da skærmen ellers vil sidde en smule løst på lampen.
Hvilke størrelse lampeskærm, skal jeg bruge til min lampe?
Lad os slå fast med det samme - Der er ingen regler hos os, for hvilken størrelse, der er rigtig til lige netop din lampe og smag - Ofte kan en lidt anderledes størrelse og facon, sammen med tekstilet, der vælges, være med til at give din lampe lige netop den kant og finesse, du søger til din indretning. Når det så er sagt, kommer der her nogle muligheder, men husk på, at det er helt op til dig, hvilken model/størrelse du foretrækker:
Højden på lampen er inkl fatning minus evt bærestativ, der måtte sidde på din lampe.
Lampeskærme til bordlamper:
Lamper med en højde under eller max 25 cm:
Cylinder D15 H15, Coolie 4, Empire mindst
Lamper med en højde på 25cm til 35cm:
Cylinder D20 H20, Cylinder D20 H30, Cylinder D25 H25, Empire Lille, Empire Mellem, Coolie 3 eller Coolie 4
Lamper med en højde på 35cm til 45 cm:
Cylinder H25 D25, Empire Mellem, Empire Lille Høj, Coolie 7
Lamper med en højde på 45cm til 55cm:
Cylinder D30 H30, Cylinder D35 H35, Empire Stor, Coolie 7
Lamper med en højde på over 55cm samt standerlamper:
Empire X, Empire XL, Cylinder D30 H30, Cylinder D35 H35, Coolie 7
Lampeskærme til loftet:
Her kan alle størrelser bruges - Det kommer jo helt an på stedet de skal hænge; To små lampeskærme kan være fine over et køkkenbord og store skærme kan hænge flot over et spisebord - Der er også muligehed for at koble flere skærme sammen til en loftslampe - Der kan også sættes bund i lamperskærmene, så man ikke ser pæren. Vi laver skærme helt op til 70cm i diameter - Kontakt os for at høre om mulighderne.
Dette er blot vejledende - Lampens facon kan selvfølgelig også betyde noget for, hvilken skærm, der klæder lampen bedst.
Er man i tvivl er man altid velkommen til at skrive til os på kontakt@shadesby.dk så kommer en af vores medarbejdere retur og vi forsøger sammen at finde den løsning, der passer bedst hos dig.